Et studie i batterier gav ideen til et nyt koncept
Konceptet Bring Your Battery Along er ikke grebet ud af luften.
Hej 🙂
Jeg er Sophie Hovdekorp
Jeg har i flere år nu brugt elcykel året rundt og oplevet frustrationen over batterier, der over tid performer dårligere – og især om vinteren – ikke kan “holde strømmen” lige så længe, som på en cykeltur i dejligt varmt vejr.
I en alder af 59 år besluttede jeg at tage en ny uddannelse som IT-teknolog. Jeg fik i mit forløb mulighed for at arbejde meget koncentreret med batterier til elcykler. Den viden omsætter jeg nu i produkter, der kan gøre det meget nemmere at passe på dit batteri til elcyklen – både sommer og vinter.
Som alle andre gode produkter på markedet udsprang batteritasken af et behov jeg selv havde. De første prototype – og stadig min egen favorit – var en cross-body/slingbag, der kan ligge hen over lænden og holde begge hænder fri til at bære indkøbsposer og andet.
Der er siden kommet 2 andre modeller til:
1: En let sammenrullelig pose af pilotnylon, der kan rulles sammen til en lille sag, der kan ligge i en taske. Den er mest til dem, der aldrig tager batteriet med, men så alligevel…. 🙂
2: En skuldertaske, der af de fleste stadig kan bæres som en cross-body – og synes at være en klar favorit for mange 🙂
Selvfølgelig vil jeg gerne sælge mange tasker 🙂
Ud over at anerkendelsen ved at mange gerne vil bruge tasken, har jeg dog også en større mission:
Jeg vil gerne være med til at vi alle gør, hvad vi kan for at batterier får langt længere levetid. Det vil nemlig betyde at vi skal producere langt færre batterier til elcykler. Det vil medføre at færre mineraler skal graves op af jorden – ofte under meget diskutable arbejdsforhold rundt om i verden.
Med tiden finder jeg ud af at få dem ud andre salgssteder også, men for nu håber jeg at du vil komme forbi og vælge din egen model her:
IværksætterRiget; Kongensgade 12, 5000 Odense C.

